Tankebanken.dk

Ikon

En bank for tanker, – til konstruktive forandringer og opdagelser.

Eksempel på grundlagsdebat – Nyrup mod Kjærsgaard – og en blind Holger Danske

Et slående eksempel på hvor grundlagsdebatten starter, var Poul Nyrups påpegning af hvor den almindelige diskussion stopper. I diskussion med Pia Kjærsgaard i P1 Debat fredag d. 19. november 2010 svarede han på Christian Schous spørgsmål om ‘hvordan man kan kalde sig demokrat hvis man på forhånd dømmer nogle andre ude af den politiske debat?’ følgende:

– Jeg siger at der er nogle standpunkter der adskiller sig fra andre standpunkter fordi det simpelthen overskrider grænserne for de danske værdier, og jeg siger at jeg vil ikke bare tage det som ethvert andet ligeværdigt standpunkt til andre gyldige standpunkter: At vi nu i staten skal bestemme hvem man skal gifte sig med, og hvem man ikke skal gifte sig med og hvornår. Det betyder at vi klassificerer folk i en første klasse og i en anden klasse. Jeg siger lige som Martin Niemüller og Hartvig Frisch: Der kommer et tidspunkt hvor man simpelthen må sige: Nok er nok.

Med andre ord siger han at der er to niveauer i en demokratisk samtale. Det  niveau man faktisk taler på og det niveau i kraft af hvilket man taler. Uden det sidste findes det første ikke. Men en enighed om de parlamentariske spilleregler medfører ikke at man er enig om hvilket beslutninger, der skal tages.

Man kan ikke tale med hvem som helst. Heller ikke som demokrat. Heller ikke hvis man er Voltaire, der kæmper for sin modstanders ret til at have de meninger, han er så uenig i. Ytringsfriheden tillader med andre ord ikke ytringer, der undergraver ytringsfriheden. Demokratiet kæmper – udemokratisk – imod ethvert angreb mod demokratiets fundamentale principper.

Grundlagsdebatten handler om at blive bevidst om hvilket absolutter demokratiet hviler på. Der er en udbredt opfattelse af at demokrati er alles ret til at sige hvad som helst. Demokrati er i manges øjne mere noget der ligner flertalsdiktatur end mindretalsbeskyttelse. Ytringsfrihed forstås mere som retten til at fornærme minoriteter end pligten til at sige magthaverne imod.

Nyrup er ikke helt nået til denne grænse. Han gik jo dog i studiet med Pia Kjærsgaard, og han sagde også at han selvfølgelig anerkender Dansk Folkepartis legitime ret til at være repræsenteret i Folketinget. Dette forhindrer ham dog ikke i at sige Dansk Folkepartis forslag og retorik ikke er stuerene, dvs. at han undsiger deres (danske) værdier.

Samtalebrud og danske værdier

Det er i sig selv meget svært at forstå at kampen om de danske værdier og hvad disse egentlig betyder i så lang tid har været så domineret af Dansk Folkeparti. Ikke mindst taget i betragtning af deres overfladiske, plakative og ureflekterede forståelse af dansk kultur har gået hånd i hånd med en systematisk og konsekvent nedbrydning af nogle traditionelle, konservative såvel som hårdt tilkæmpede (såkaldt) danske kulturelementer. (Jeg tænker på undervisningssystemet, fra Folkeskolen over voksenuddannelserne, højskolerne til Universiteterne, som stort set alle sammen er blevet forringet og bekæmpet af den siddende regering – og ikke meget mindre af den foregående -, der har ført sig frem med mantraet om økonomisk nødvendighed).

Men med Nyrups markante udmelding er en ny diskussion om de danske værdier begyndt.
Hvis der er nogen der tør tage den op. Det danske er jo blevet forurenet, man kan ikke tale om det danske uden at gå Dansk Folkepartis ærinde.
Der er få eller kun spage røster, der prøver at tilbageerobre noget af det, der kunne ligge i udtrykket ‘dansk kultur’ og ‘danske værdier’.

I mine øjne mangler der hos modstanderne af nationalitetsbegrebet et alternativ og nogle forslag til hvor og hvordan vi så skal placere den danske litteratur, det danske sprog og i det hele taget dét vi har kaldt ‘de danske kultur’ og de danske værdier.

Radikaliteten i de danske værdier  kunne vise sig ved at insistere på at det ikke skal lykkes for nationalisterne at stjæle – læs: politisere – den nationale kultur, – og at man må bruge samtalebruddet som et fuldgyldigt demokratisk redskab.

Holger Danske sover åbenbart for dybt til at blive vækket af den besættelse af Danmark vi oplever for tiden. Eller også er han for dum til at gennemskue situationen – for blind til at se hvad der sker.

Arkiveret under:Grundlagsdebat

Introduktion til Grundlagsdebatten

Grundlagsdebatten handler om forholdet mellem politik, ideologi, videnskab og eksistens:

– 

Hvis politikken løsrives sit ideologiske fundament og bliver til ren administration og magt, opstår der en demokratisk ubalance.

– Hvis ideologien løsriver sig en (ånds)videnskabelig basis, kommer målet for det gode samfund til at stå i modstrid med virkeligheden, så ideologien bliver så svag at den enten brister eller holdes sammen med (diktatorisk) vilje.

– Hvis videnskaben river sig løs fra eksistensen, mistes dels relevanskriteriet for videnskaben (der kan altid forskes i tusinde gange flere forhold end eksistensen reelt har interesse i), dels de empiriske, analytiske og teknologiske rammer omkring vores eksistens.

– Hvis det naturvidenskabelige paradigme dominerer (fordi det kan forbedre vores materielle levesandard) bliver åndsvidenskaben knægtet og meningen og helheden får vanskeligere kår.

– Hvis eksistensen ingen politisk relevans har, bliver målet at få tilfredsstillet egne behov eller resultatet at man definerer sig negativt i forhold til en fjende, som på overfladen truer ens eksistens, men i virkeligheden danner identiteten. 

Udgangspunktet – tesen – er at alle disse sektorer har revet sig løs fra hinanden.

– Hvis politik handler om hvordan vi indretter vores samfund og metafysik handler om verdens og al det værendes beskaffenhed, er grundlagsdebatten et både teoretisk og praktisk forsøg på at forene politik med en eksistentiel orienteret metafysik.

Arkiveret under:Grundlagsdebat

Introduktion til projekt “Retopol”

“Er den begavede, demokratiske samtale i Danmark lagt død af spin, medietræning og strategisk kommunikation eller er politisk debat pr. definition altid beskidt og fuld af retoriske kneb?” (P1 Debat – Programomtale: “Løkkes retorik“)

Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med politisk debat og retorik. Én af dem er, at der i de sidste to årtier efter vores opfattelse er kommet stadig mere fokus på dette felt i medier og blandt politikere.

Offentligheden har altid diskuteret politik, men dels har internettet givet publiceringsmulighed for en større gruppe almindelige mennesker, og dels har de politiske partier valgt at fokusere langt flere ressourcer end tidligere på at afkode og “kommunikere med” i den offentlige debat ved hjælp af meningsmålinger, professionelle kommunikatører, retorikere, etc. Medierne har fulgt dette skifte ved mere eller mindre succesfuldt kritisk at forholde til denne nye form for strategisk kommunikation, med det formål at forsøge at komme bag om de konstruerede budskaber for at afdække, hvad der i virkeligheden ligger gemt bag kommunikationen i form af faktiske intentioner og hændelser.

Vi finder, som så mange andre, denne blanding af retorik, politik, debat, magt, demokrati, m.m. utroligt fascinerende. Samtidig fylder det meget i mange menneskers hverdag på den måde, at de fleste af os bruger (u)forholdsmæssigt meget energi på at holde os orienterede og følge med i politik og samfundsdebat. Derfor har vi investeret en del tanker og samtale i feltet for at få kortlagt dels eksisterende positioner, som f.eks. den, som det indledende citat afspejler, men måske især også at få udgrænset de mere ukendte og underbelyste områder.

I kommende artikler vil vi tage fat i nogle af spørgsmål, som vi har vendt og drejet. Den første kommer til at handle om kortlægning af argumentation, om hvordan ny teknologi kan hjælpe, om det overhovedet giver mening, og hvad vi så i øvrigt lærte af det.

/Rune (på vegne af Tankebanken)

Arkiveret under:Retopol

Tankebanken åbner blog og hjemmeside

Dette er Tankebankens blog og hjemmeside. Siden er henvendt til alle, der ønsker at følge med i Tankebankens arbejde.

Artiklerne på siden er inddelt i kategorier, der afspejler de forskellige temaer, projekter, mv., som Tankebanken arbejder med. Den første artikel indenfor en kategori vil altid være en introduktion. Her vil vi præsentere, hvilken form for kategori, der er tale om, hvordan vi har arbejdet med stoffet, hvilken indgang vi haft, osv.

“Tankebanken” er en særlig kategori, som vi bruger til overvejelser, der endnu ikke er blevet gjort til tema, projekt, eller lignende. Her vil du blandt andet kunne læse om vores baggrund og motivation for at gå i gang med projekt “Tankebank”.

Arkiveret under:Tankebanken

Bogmærker og citater

Værsgo at tage et kig og deltage i diskussionen på vores kommenterede bogmærke- og citatsamling. Se flere links og kommentarer i vores bogmærksamling.

RSS Inspirationer