Tankebanken.dk

Ikon

En bank for tanker, – til konstruktive forandringer og opdagelser.

Invitation til studiekreds om Den Store Omstilling – Part II

Kære venner og andre interesserede i Tankebankens arbejde

Vi inviterer hermed til en opfølgning på vores første studiekredsmøde om Jørgen Steen Nielsens bog “Den Store Omstilling”. Arrangementet afholdes:

Tirsdag d. 26. november kl. 19.30
Vesterbrogade 69, 4.th
1620 Kbh V

I den første salon (se referat her på siden) diskuterede vi bogens indledende kapitler, der havde fokus på det økonomiske system og finanskrisen som én af årsagerne til, at verden lever over evne. Vi arbejder fortsat med temaet økonomi i Tankebanken, og kan i den forbindelse varmt anbefale bogen Debunking Economics af Steve Keen, som er en glimrende indføring i den økonomiske teori, der tages for gode varer overalt i den vestlige verden, og ikke mindst i hvordan den hviler på et teoretisk fundament, der er inkonsistent og selvmodsigende.

I denne salon springer vi til de afsluttende kapitler (8 og 9) i Jørgen Steen Nielsens bog, som introduceres med følgende spørgsmål:

“Den umiddelbare reaktion på listen er givetvis: Hvordan i alverden skulle alt det dog kunne lade sig gøre? Er det ikke det rene fantasteri at forestille sig vedtagne grænser for vækst på en masse områder (…).
  Det er (…) næsten hinsides forståelsen, hvordan en sådan ny økonomi faktisk skal kunne fungere. Hvordan skal velfærden og beskæftigelsen sikres, hvis der ikke længere sker nogen vækst, men formentlig snarere et fald i den materielle produktion i vor del af verden? For en civilisation, der i snart 200 år kun har oplevet hastig vækst – temporære kriser undtaget – er det kontraintuitivt at forestille sig andet end mere af det samme.”

Som Jørgen Steen Nielsen selv påpeger, bobler det med initiativer både i erhvervslivet, blandt græsrødderne og vel også på politisk plan. Senest har “Hvad gør vi nu?”-initiativet vist, at der er masser af mennesker, der aktivt afsøger en mere bæredygtig måde at leve på.

Overfor den optimisme står de tørre tal, senest understreget af den nye IPCC-rapport om klimaforandringerne, som viser, at verden som helhed stadig udleder alt for meget CO2, grundliggende fordi for mange mennesker forbruger for meget i forhold til, hvad økosystemerne kan klare, uden at de kommer til at ændre sig drastisk.

Der er med andre ord en enorm afstand mellem, hvad menneskeheden gør (eller ikke gør), og hvad det er nødvendigt at gøre for at undgå klimaforandringer. Denne afstand kunne man også billedliggøre som afstanden mellem handling og viden:

handling —>                                                              <— viden

Hvad har man, når handling og viden går op i en højere enhed? Måske vi kunne kalde det visdom eller åndsnærværelse, og i stedet for fortsat at fokusere på teknik, løsninger, tal og grafer var det måske en idé at vi begyndte at kigge lidt indad. Hvad er vi helt fundamentalt set er villige til at give slip på (og finder det nødvendigt at give slip på) i en livsstil, der er så langt fra bæredygtig, at stort set alt, hvad vi tager for givet i vores hverdag, skulle laves om, hvis vi skulle nærme os noget, der var i økologisk balance. Hvorfor ser vi den anden vej, og hvorfor lader vi som ingenting, når vi (i hvert fald nogen af os) godt ved, at vores handlinger indirekte medfører smerte for andre mennesker og kommende generationer? Hvor meget ansvar er vi forpligtede til at tage som enkeltindivider (også på vegne af andre)? Og hvad nytter det, vi kan gøre som enkeltpersoner, hvis vi endelig beslutter at handle?

For selvom der er positive initiativer i gang, som inspirerer, viser vej, giver håb og motivation, er det så nok? Nytter det, at vi måske kan reducere vores forbrug af jordkloder med en kvart eller en halv ud af nu fire for hver dansker? Vil det brede sig som ringe i vandet ligesom alle de andre gode intentioner, som der trods alt er at finde også blandt politikere og erhvervsledere? Hvordan opnår vi en kollektiv forandring, som ikke handler om at udpege syndebukke, men om at tage et fælles ansvar for at sætte en ny dagsorden?

Som inspiration til aftenen er henviser vi til tre forskellige tekster, der taler om hhv. et ideologisk opgør med oplysningstidens ensidige materialisme (Søren Fonsbøl), om at “Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske, de er menneskelige” (David Budtz Pedersen), og endelig en tekst om spændingsfeltet mellem viden og handling og nødvendigheden af at beskæftige sig med etik, moral, psyologi, sociologi og metafysik i den forbindelse (Sylvester Roepstorff).

Som altid vil aftenen blive indledt med et, evt. flere oplæg fra nogle af de fremmødte efterfulgt af en mere åben samtale, hvor vi forsøger at blive klogere og mere vise …

Alle er velkomne. Meld gerne ankomst. Vi serverer lidt vin og snacks.

Vel mødt,
Sylvester og Rune, Tankebanken

Arkiveret under:Studiekreds: Den store omstilling

Studiekreds – Den Store Omstilling

Journalist på dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, har skrevet bogen “Den Store Omstilling” om de fire store sammenhængende kriser (finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise), som han mener verden befinder sig midt i, og hvis bagvedliggende årsager er så fundamentale for vores samfunds måde at virke på, at vi uanset hvad, og på mere eller mindre behagelige måder, kommer til at skulle ændre vores livsstil drastisk for at imødegå.

Tankebanken har igangsat et studiekredsarbejde med bogens indhold, og første møde blev afholdt i slutningen af november 2012. Mødets fokus var på bogens første kapitler om den finansielle krise specifikt og de underliggende økonomiske realiteter mere generelt.

Hermed en række nedslag i aftenens samtale.

Tankebankens projekt

Sylvester præsenterede nogle af Tankebankens udgangspunkter, nemlig som lægmand at skabe kontakt til eksperter og forskere og at lade fag krydse og møde hinanden

Aksiomet i Tankebankens diagnose af nutidens krise er, at de autonome værdisystemer har en indbygget tendens til at absolutere sig selv. Det vil sige, at delsystemerne ophæver deres egne præmisser til at være bestemmende for helheden, f.eks. at økonomiens præmis om profitmaksimering skal gælde for hele samfundet eller at hjerneforskningen kan forklare menneskets følelser.

Økonomiske modeller fra 80’erne og frem

Der skete fra 80’erne og frem en såkaldt deregulering af de finansielle markeder i den vestlige verden med udgangspunkt i USA og England. Det betød grundlæggende, at alle private virksomheder, som havde med penge at gøre, fik friere tøjler til at låne penge ud, investere, sælge finansielle “produkter”, m.m. På den måde blev der frigivet flere og flere penge, som kunne komme i omløb til produktion og forbrug, indtil det hele næsten ramlede i med finanskrisen i 2008.

Dereguleringen var begrundet i en række økonomiske modeller og antagelser, som vandt/blev lobbyet frem i det politiske system, f.eks. “The efficient market hypothesis (EMH)” (se også “Criticism and behavioral finance“), “Rational Agent” og “Perfect Knowledge“. Det er formentlig disse modeller JSN refererer til, når han i bogen skriver:

“Pointen er at sandsynliggøre, at den økonomiske model, der har været fulgt de seneste mange årtier, har udtømt sine muligheder.” (“Den store omstilling”, Jørgen Steen Nielsen, 2012)

Blandt andet professor Katarina Juselius fra Københavns Universitet, som deltog i mødet, arbejder med at påvise, at disse modeller ikke var i stand til at forudsige finanskrisen, og at andre modeller og antagelser bør træde i deres sted. Grundargumentet er, at de finansielle markeder skal reguleres, fordi det gavner flest mennesker, i modsætning til deregulering, der har givet kortsigtede fordele (flere og flere penge i omløb) men store langsigtede ulemper (blindhed overfor de økomiske tyngdelove, “what goes up, must come down”).

Vækst

Vi talte om nødvendigheden af vækst set med traditionelle økonomiske briller. Økonomisk vækst kan komme som følge af vækst i produktivitet (den samme arbejdstime producerer mere BNP) eller vækst i befolkningen, som hermed som et hele er i stand til at producere mere.

Den vækst, der kan komme via vækst i produktivitet forudsætter, at den frigivne arbejdskraft bliver anvendt i anden produktion ellers vil resultatet være stilstand (og højere arbejdsløshed). I princippet er det et politisk valg, hvad vi ønsker at anvende den frigivne arbejdstid til. Økonomer har tilsyneladende præference for, at “geninvestere” arbejdskraften i ny produktion, men befolkningen værdsætter naturligvis også den vækst i levestandard, som ny produktion giver.

Problemet med vækst er, at al vækst indtil nu har krævet øget forbrug af endelige naturresourcer, og hvis vi ikke meget snart finder en erstatning for olie, kul og gas, så går vi en helt generel krise i møde, som handler om voldsomme forringelser levestandarden overalt på kloden, men især i de vestlige lande. Omvendt er der masser af steder i verden, der har langt lavere levestandard end i de vestlige lande, men som arbejder på, at nærme sig. Men hvis den globale levestandard skal op, er global vækst en nødvendighed, og hvordan skal det kunne lade sig gøre samtidig med, at vi skærer ned på vores forbrug af f.eks. olie, kul og gas (og andre naturresourcer)?

Derudover er udgør forringelserne af miljøet en helt særskilt faktor, som betyder, at selvom vi måtte have olie nok, så kan vi ikke tillade os at bruge den, for så ændrer det jordens økosystemer sig så meget, at det vil give menneskeheden store problemer.

Til sidst er det værd at nævne, at afhængigheden af vækst er endvidere forårsaget af, at man skal betale renter, når man låner penge. Hvis en økonomi er lånefinansieret, vil den hele tiden skulle generere overskud (via vækst), for at kunne betale renter. Så hvis man har nulvækst vil ens gæld bare vokse og vokse (se f.eks. “Meme Wars” om nulvækst).

Opsamling

Vi nåede på aftenen at komme i dybden med nogle af de økonomiske antagelser og historiske årsager til, at der kunne udvikle sig en situation globalt, der muliggjorde en så potentiel katastrofal begivenhed som finanskrisen. De færreste mennesker vil formentlig forbinde finanskrisen med de andre kriser, som JSN gør, men er kriserne sammenhængende, ligger det værste stadigvæk ligger foran os, og hvordan kan vi i så tilfælde kan ændre kurs? JSN’s bog forsøger sig med svar på disse spørgsmål, og vi fortsætter samtalen på næste møde.

Note om ADAM

ADAM, der er den økonomiske model, som Finansministeriet bruger til at gennemregne konsekvenser ved en given ført økonomisk politik, bliver vedligeholdt i en afdeling hos Danmarks Statistik på cirka 40 mand. Modellen består af flere tusinde ligninger, og set i lyset af aftenens samtale, er det tankevækkende, hvor lidt fokus, der er på modellen og dens grundlag.

Arkiveret under:Studiekreds: Den store omstilling, Tankebanken

Bogmærker og citater

Værsgo at tage et kig og deltage i diskussionen på vores kommenterede bogmærke- og citatsamling. Se flere links og kommentarer i vores bogmærksamling.

RSS Inspirationer