Tankebanken.dk

Ikon

En bank for tanker, – til konstruktive forandringer og opdagelser.

Studiekreds – Den Store Omstilling

Journalist på dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, har skrevet bogen “Den Store Omstilling” om de fire store sammenhængende kriser (finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise), som han mener verden befinder sig midt i, og hvis bagvedliggende årsager er så fundamentale for vores samfunds måde at virke på, at vi uanset hvad, og på mere eller mindre behagelige måder, kommer til at skulle ændre vores livsstil drastisk for at imødegå.

Tankebanken har igangsat et studiekredsarbejde med bogens indhold, og første møde blev afholdt i slutningen af november 2012. Mødets fokus var på bogens første kapitler om den finansielle krise specifikt og de underliggende økonomiske realiteter mere generelt.

Hermed en række nedslag i aftenens samtale.

Tankebankens projekt

Sylvester præsenterede nogle af Tankebankens udgangspunkter, nemlig som lægmand at skabe kontakt til eksperter og forskere og at lade fag krydse og møde hinanden

Aksiomet i Tankebankens diagnose af nutidens krise er, at de autonome værdisystemer har en indbygget tendens til at absolutere sig selv. Det vil sige, at delsystemerne ophæver deres egne præmisser til at være bestemmende for helheden, f.eks. at økonomiens præmis om profitmaksimering skal gælde for hele samfundet eller at hjerneforskningen kan forklare menneskets følelser.

Økonomiske modeller fra 80’erne og frem

Der skete fra 80’erne og frem en såkaldt deregulering af de finansielle markeder i den vestlige verden med udgangspunkt i USA og England. Det betød grundlæggende, at alle private virksomheder, som havde med penge at gøre, fik friere tøjler til at låne penge ud, investere, sælge finansielle “produkter”, m.m. På den måde blev der frigivet flere og flere penge, som kunne komme i omløb til produktion og forbrug, indtil det hele næsten ramlede i med finanskrisen i 2008.

Dereguleringen var begrundet i en række økonomiske modeller og antagelser, som vandt/blev lobbyet frem i det politiske system, f.eks. “The efficient market hypothesis (EMH)” (se også “Criticism and behavioral finance“), “Rational Agent” og “Perfect Knowledge“. Det er formentlig disse modeller JSN refererer til, når han i bogen skriver:

“Pointen er at sandsynliggøre, at den økonomiske model, der har været fulgt de seneste mange årtier, har udtømt sine muligheder.” (“Den store omstilling”, Jørgen Steen Nielsen, 2012)

Blandt andet professor Katarina Juselius fra Københavns Universitet, som deltog i mødet, arbejder med at påvise, at disse modeller ikke var i stand til at forudsige finanskrisen, og at andre modeller og antagelser bør træde i deres sted. Grundargumentet er, at de finansielle markeder skal reguleres, fordi det gavner flest mennesker, i modsætning til deregulering, der har givet kortsigtede fordele (flere og flere penge i omløb) men store langsigtede ulemper (blindhed overfor de økomiske tyngdelove, “what goes up, must come down”).

Vækst

Vi talte om nødvendigheden af vækst set med traditionelle økonomiske briller. Økonomisk vækst kan komme som følge af vækst i produktivitet (den samme arbejdstime producerer mere BNP) eller vækst i befolkningen, som hermed som et hele er i stand til at producere mere.

Den vækst, der kan komme via vækst i produktivitet forudsætter, at den frigivne arbejdskraft bliver anvendt i anden produktion ellers vil resultatet være stilstand (og højere arbejdsløshed). I princippet er det et politisk valg, hvad vi ønsker at anvende den frigivne arbejdstid til. Økonomer har tilsyneladende præference for, at “geninvestere” arbejdskraften i ny produktion, men befolkningen værdsætter naturligvis også den vækst i levestandard, som ny produktion giver.

Problemet med vækst er, at al vækst indtil nu har krævet øget forbrug af endelige naturresourcer, og hvis vi ikke meget snart finder en erstatning for olie, kul og gas, så går vi en helt generel krise i møde, som handler om voldsomme forringelser levestandarden overalt på kloden, men især i de vestlige lande. Omvendt er der masser af steder i verden, der har langt lavere levestandard end i de vestlige lande, men som arbejder på, at nærme sig. Men hvis den globale levestandard skal op, er global vækst en nødvendighed, og hvordan skal det kunne lade sig gøre samtidig med, at vi skærer ned på vores forbrug af f.eks. olie, kul og gas (og andre naturresourcer)?

Derudover er udgør forringelserne af miljøet en helt særskilt faktor, som betyder, at selvom vi måtte have olie nok, så kan vi ikke tillade os at bruge den, for så ændrer det jordens økosystemer sig så meget, at det vil give menneskeheden store problemer.

Til sidst er det værd at nævne, at afhængigheden af vækst er endvidere forårsaget af, at man skal betale renter, når man låner penge. Hvis en økonomi er lånefinansieret, vil den hele tiden skulle generere overskud (via vækst), for at kunne betale renter. Så hvis man har nulvækst vil ens gæld bare vokse og vokse (se f.eks. “Meme Wars” om nulvækst).

Opsamling

Vi nåede på aftenen at komme i dybden med nogle af de økonomiske antagelser og historiske årsager til, at der kunne udvikle sig en situation globalt, der muliggjorde en så potentiel katastrofal begivenhed som finanskrisen. De færreste mennesker vil formentlig forbinde finanskrisen med de andre kriser, som JSN gør, men er kriserne sammenhængende, ligger det værste stadigvæk ligger foran os, og hvordan kan vi i så tilfælde kan ændre kurs? JSN’s bog forsøger sig med svar på disse spørgsmål, og vi fortsætter samtalen på næste møde.

Note om ADAM

ADAM, der er den økonomiske model, som Finansministeriet bruger til at gennemregne konsekvenser ved en given ført økonomisk politik, bliver vedligeholdt i en afdeling hos Danmarks Statistik på cirka 40 mand. Modellen består af flere tusinde ligninger, og set i lyset af aftenens samtale, er det tankevækkende, hvor lidt fokus, der er på modellen og dens grundlag.

Arkiveret under:Studiekreds: Den store omstilling, Tankebanken

Om at udvirke forandring

Når man, som vi har gjort, stifter en tænketank, bør det principielle formål ifølge definitionen på en tænketank være, at:

“… give sig af med forskning i aktuelle problemer af interesse for nation, samfund eller erhvervsliv og fremsætte forslag til løsning af dem …” (Den Store Danske)

Tænketanke er dog oftest ideologisk funderede og dermed ikke objektive i deres forskning, ligesom at der ofte ligger et ønske om at påvirke og forandre samfundet i en bestemt retning bag stiftelsen af en tænketanke. Men hvordan kan man overhovedet som mindre gruppe udvirke forandring på samfundsmæssigt plan? Dvs. hvordan kan relativt få enkeltindivider uden en særlig magtposition (som indehaves f.eks. af politikere, virksomhedsejere, m.fl.) overhovedet bevirke forandring i et helt samfund?

Ønsket om at udvirke forandring kan både gælde på det personlige såvel som på det kollektive niveau. Personligt handler forandring om alt lige fra fysisk fremtoning over ønsket om at eje bestemte ting til at opnå en specifik kunnen. Men man kan også have et ønske om, at andre individer forandrer sig, dvs. ønsket om en kollektiv forandring, der dog stadigvæk har udspring i en personlig fordring. Endelig kan man måske tale om et kollektivt ønske om forandring, når mange mennesker deler det samme ønske på samme tid.

Det er svært at forestille sig et individ eller en organisation, der ikke i sidste ende eksisterer med det formål enten at udvirke en forandring eller det modsatte, nemlig at forhindre selv samme og dermed bevare status quo. Således gælder det også Tankebanken, at vi har skabt stedet med det formål at medvirke til forandring både individuelt og for mennesker, som vi kommer i kontakt med. (Man kunne også bare ønske at undersøge, at bevidstgøre sig?)

Hermed lagt et fundament for at tale om, hvordan det overhovedet er muligt at udvirke forandring, og som et første undersøgelsesobjekt er vi stødt ind i begrebet inerti. Inerti er et godt begreb til at billedliggøre, hvad vi arbejder med, når vi ønsker at udvirke forandring:

“The Law of Inertia actually says that things tend to keep doing what they are doing – unless some outside force intervenes. While it’s true that something that isn’t moving will tend to stay that way, that’s only half of the law.  The other half says, “A body in motion will tend to stay in motion.”” (How to Use the Law of Intertia to Change Your Life)

Én af grundene til, at vi startede Tankebanken, var det mere eller mindre bevidste ønske om (i hvert fald for mit vedkommende), at forandre vores samfund på en række konkrete punkter, som især knyttede sig til den politiske magt, men også i forhold til almindelige menneskers hverdagsvalg. Vi ønskede at udvirke en forandring ikke bare hos selv os selv, men nok i endnu højere grad hos andre, som skulle være bedre til at gennemskue politikerne og være mindre materielle, for bare at nævne nogle eksempler.

Her har jeg så flere gange overvejet om vi i virkeligheden i det udgangspunkt har indbildt os en omnipotens, som vi formentlig ikke besidder. For hvordan skulle vi tre kunne udvirke en forandring hos en betydende del af f.eks. den danske befolkning?

“The moment an outside force changes non-movement to movement – or vice versa – is a “tipping point.””

Måske vi håbede/håber på, at vi kan udgøre et tipping point for en række bevægelser/tanker/mønstre i befolkningen generelt, dvs. at vi kunne være en udløsende faktor i forhold til at ændre én vane til en anden:

“As a coach I know that it takes 21 days to “install” a habit. Finally I made a deal with myself to take a walk every day for a few weeks. Not Monday, Wednesday and Friday. Every day. To keep track I put a big “W” on my wall calendar each day I’ve kept that promise to myself.”

“After about 3 weeks I didn’t have to use the calendar trick any more. Soon I wasn’t just walking, I was hiking nearly every day. The Power of Inertia had taken over and movement was now my new pattern.  The calendar trick helped tip the Law of Inertia to my side. Those 5 minute evening walks helped too. Why? Because if something is moving, it will tend to keep moving.”

Forandring kommer ikke ud af den blå luft. Det man observerer som selve forandringen er vel bare “the tipping point”, som beskrevet ovenfor, men inden det punkt bliver nået har der allerede været en villet handling over lang tid. Det gælder kollektivt, såvel som individuelt. Hvis man, som vi gjorde ved Tankebankens start, ønsker at udvirke en kollektiv forandring, så bliver man nødt til at lede efter potentielle “tipping points”, dvs. vaner og mønstre, der allerede er en tæt på, kritisk masse af personer, der arbejder med, måske bare på et tankemæssigt plan, men der er nødt til at være noget at bygge videre på.

Det var vel det, som George Bush og Anders Fogh udnyttede i forbindelse med at få deres krige sat i søen. De koblede deres projekter op på nogle følelser og motivationer i befolkningen og fik dem overbevist om, at disse følelser kunne udreddes via krigene. Måske troede de selv på det eller også var de kyniske og manipulerede.

Dette er udmærket eksempel på, hvad man så kan gøre i sit forsøg på at få folk til at handle, nemlig at appellere til deres følelser. Spørgsmålet er om der er nogen bedre vej end det. Især intellektuelle har måske en ubevidst tro på, at man kan overtale folk ved hjælp af rationelle argumenter, men i sidste ende handler rationaliteten vel altid om at begrunde noget i behov (tryghed, velstand, kærlighed) og de respektive positive og negative følelser. Men, det hører et helt andet indlæg til.

Arkiveret under:Grundlagsdebat, Tankebanken

Tankebanken åbner blog og hjemmeside

Dette er Tankebankens blog og hjemmeside. Siden er henvendt til alle, der ønsker at følge med i Tankebankens arbejde.

Artiklerne på siden er inddelt i kategorier, der afspejler de forskellige temaer, projekter, mv., som Tankebanken arbejder med. Den første artikel indenfor en kategori vil altid være en introduktion. Her vil vi præsentere, hvilken form for kategori, der er tale om, hvordan vi har arbejdet med stoffet, hvilken indgang vi haft, osv.

“Tankebanken” er en særlig kategori, som vi bruger til overvejelser, der endnu ikke er blevet gjort til tema, projekt, eller lignende. Her vil du blandt andet kunne læse om vores baggrund og motivation for at gå i gang med projekt “Tankebank”.

Arkiveret under:Tankebanken

Bogmærker og citater

Værsgo at tage et kig og deltage i diskussionen på vores kommenterede bogmærke- og citatsamling. Se flere links og kommentarer i vores bogmærksamling.

RSS Inspirationer