Tankebanken.dk

Ikon

En bank for tanker, – til konstruktive forandringer og opdagelser.

Invitation til studiekreds om Den Store Omstilling – Part II

Kære venner og andre interesserede i Tankebankens arbejde

Vi inviterer hermed til en opfølgning på vores første studiekredsmøde om Jørgen Steen Nielsens bog “Den Store Omstilling”. Arrangementet afholdes:

Tirsdag d. 26. november kl. 19.30
Vesterbrogade 69, 4.th
1620 Kbh V

I den første salon (se referat her på siden) diskuterede vi bogens indledende kapitler, der havde fokus på det økonomiske system og finanskrisen som én af årsagerne til, at verden lever over evne. Vi arbejder fortsat med temaet økonomi i Tankebanken, og kan i den forbindelse varmt anbefale bogen Debunking Economics af Steve Keen, som er en glimrende indføring i den økonomiske teori, der tages for gode varer overalt i den vestlige verden, og ikke mindst i hvordan den hviler på et teoretisk fundament, der er inkonsistent og selvmodsigende.

I denne salon springer vi til de afsluttende kapitler (8 og 9) i Jørgen Steen Nielsens bog, som introduceres med følgende spørgsmål:

“Den umiddelbare reaktion på listen er givetvis: Hvordan i alverden skulle alt det dog kunne lade sig gøre? Er det ikke det rene fantasteri at forestille sig vedtagne grænser for vækst på en masse områder (…).
  Det er (…) næsten hinsides forståelsen, hvordan en sådan ny økonomi faktisk skal kunne fungere. Hvordan skal velfærden og beskæftigelsen sikres, hvis der ikke længere sker nogen vækst, men formentlig snarere et fald i den materielle produktion i vor del af verden? For en civilisation, der i snart 200 år kun har oplevet hastig vækst – temporære kriser undtaget – er det kontraintuitivt at forestille sig andet end mere af det samme.”

Som Jørgen Steen Nielsen selv påpeger, bobler det med initiativer både i erhvervslivet, blandt græsrødderne og vel også på politisk plan. Senest har “Hvad gør vi nu?”-initiativet vist, at der er masser af mennesker, der aktivt afsøger en mere bæredygtig måde at leve på.

Overfor den optimisme står de tørre tal, senest understreget af den nye IPCC-rapport om klimaforandringerne, som viser, at verden som helhed stadig udleder alt for meget CO2, grundliggende fordi for mange mennesker forbruger for meget i forhold til, hvad økosystemerne kan klare, uden at de kommer til at ændre sig drastisk.

Der er med andre ord en enorm afstand mellem, hvad menneskeheden gør (eller ikke gør), og hvad det er nødvendigt at gøre for at undgå klimaforandringer. Denne afstand kunne man også billedliggøre som afstanden mellem handling og viden:

handling —>                                                              <— viden

Hvad har man, når handling og viden går op i en højere enhed? Måske vi kunne kalde det visdom eller åndsnærværelse, og i stedet for fortsat at fokusere på teknik, løsninger, tal og grafer var det måske en idé at vi begyndte at kigge lidt indad. Hvad er vi helt fundamentalt set er villige til at give slip på (og finder det nødvendigt at give slip på) i en livsstil, der er så langt fra bæredygtig, at stort set alt, hvad vi tager for givet i vores hverdag, skulle laves om, hvis vi skulle nærme os noget, der var i økologisk balance. Hvorfor ser vi den anden vej, og hvorfor lader vi som ingenting, når vi (i hvert fald nogen af os) godt ved, at vores handlinger indirekte medfører smerte for andre mennesker og kommende generationer? Hvor meget ansvar er vi forpligtede til at tage som enkeltindivider (også på vegne af andre)? Og hvad nytter det, vi kan gøre som enkeltpersoner, hvis vi endelig beslutter at handle?

For selvom der er positive initiativer i gang, som inspirerer, viser vej, giver håb og motivation, er det så nok? Nytter det, at vi måske kan reducere vores forbrug af jordkloder med en kvart eller en halv ud af nu fire for hver dansker? Vil det brede sig som ringe i vandet ligesom alle de andre gode intentioner, som der trods alt er at finde også blandt politikere og erhvervsledere? Hvordan opnår vi en kollektiv forandring, som ikke handler om at udpege syndebukke, men om at tage et fælles ansvar for at sætte en ny dagsorden?

Som inspiration til aftenen er henviser vi til tre forskellige tekster, der taler om hhv. et ideologisk opgør med oplysningstidens ensidige materialisme (Søren Fonsbøl), om at “Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske, de er menneskelige” (David Budtz Pedersen), og endelig en tekst om spændingsfeltet mellem viden og handling og nødvendigheden af at beskæftige sig med etik, moral, psyologi, sociologi og metafysik i den forbindelse (Sylvester Roepstorff).

Som altid vil aftenen blive indledt med et, evt. flere oplæg fra nogle af de fremmødte efterfulgt af en mere åben samtale, hvor vi forsøger at blive klogere og mere vise …

Alle er velkomne. Meld gerne ankomst. Vi serverer lidt vin og snacks.

Vel mødt,
Sylvester og Rune, Tankebanken

Arkiveret under:Studiekreds: Den store omstilling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: