“Er den begavede, demokratiske samtale i Danmark lagt død af spin, medietræning og strategisk kommunikation eller er politisk debat pr. definition altid beskidt og fuld af retoriske kneb?” (P1 Debat – Programomtale: “Løkkes retorik“)
Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med politisk debat og retorik. Én af dem er, at der i de sidste to årtier efter vores opfattelse er kommet stadig mere fokus på dette felt i medier og blandt politikere.
Offentligheden har altid diskuteret politik, men dels har internettet givet publiceringsmulighed for en større gruppe almindelige mennesker, og dels har de politiske partier valgt at fokusere langt flere ressourcer end tidligere på at afkode og “kommunikere med” i den offentlige debat ved hjælp af meningsmålinger, professionelle kommunikatører, retorikere, etc. Medierne har fulgt dette skifte ved mere eller mindre succesfuldt kritisk at forholde til denne nye form for strategisk kommunikation, med det formål at forsøge at komme bag om de konstruerede budskaber for at afdække, hvad der i virkeligheden ligger gemt bag kommunikationen i form af faktiske intentioner og hændelser.
Vi finder, som så mange andre, denne blanding af retorik, politik, debat, magt, demokrati, m.m. utroligt fascinerende. Samtidig fylder det meget i mange menneskers hverdag på den måde, at de fleste af os bruger (u)forholdsmæssigt meget energi på at holde os orienterede og følge med i politik og samfundsdebat. Derfor har vi investeret en del tanker og samtale i feltet for at få kortlagt dels eksisterende positioner, som f.eks. den, som det indledende citat afspejler, men måske især også at få udgrænset de mere ukendte og underbelyste områder.
I kommende artikler vil vi tage fat i nogle af spørgsmål, som vi har vendt og drejet. Den første kommer til at handle om kortlægning af argumentation, om hvordan ny teknologi kan hjælpe, om det overhovedet giver mening, og hvad vi så i øvrigt lærte af det.
/Rune (på vegne af Tankebanken)
Arkiveret under:Retopol
