Når man, som vi har gjort, stifter en tænketank, bør det principielle formål ifølge definitionen på en tænketank være, at:
“… give sig af med forskning i aktuelle problemer af interesse for nation, samfund eller erhvervsliv og fremsætte forslag til løsning af dem …” (Den Store Danske)
Tænketanke er dog oftest ideologisk funderede og dermed ikke objektive i deres forskning, ligesom at der ofte ligger et ønske om at påvirke og forandre samfundet i en bestemt retning bag stiftelsen af en tænketanke. Men hvordan kan man overhovedet som mindre gruppe udvirke forandring på samfundsmæssigt plan? Dvs. hvordan kan relativt få enkeltindivider uden en særlig magtposition (som indehaves f.eks. af politikere, virksomhedsejere, m.fl.) overhovedet bevirke forandring i et helt samfund?
Ønsket om at udvirke forandring kan både gælde på det personlige såvel som på det kollektive niveau. Personligt handler forandring om alt lige fra fysisk fremtoning over ønsket om at eje bestemte ting til at opnå en specifik kunnen. Men man kan også have et ønske om, at andre individer forandrer sig, dvs. ønsket om en kollektiv forandring, der dog stadigvæk har udspring i en personlig fordring. Endelig kan man måske tale om et kollektivt ønske om forandring, når mange mennesker deler det samme ønske på samme tid.
Det er svært at forestille sig et individ eller en organisation, der ikke i sidste ende eksisterer med det formål enten at udvirke en forandring eller det modsatte, nemlig at forhindre selv samme og dermed bevare status quo. Således gælder det også Tankebanken, at vi har skabt stedet med det formål at medvirke til forandring både individuelt og for mennesker, som vi kommer i kontakt med. (Man kunne også bare ønske at undersøge, at bevidstgøre sig?)
Hermed lagt et fundament for at tale om, hvordan det overhovedet er muligt at udvirke forandring, og som et første undersøgelsesobjekt er vi stødt ind i begrebet inerti. Inerti er et godt begreb til at billedliggøre, hvad vi arbejder med, når vi ønsker at udvirke forandring:
“The Law of Inertia actually says that things tend to keep doing what they are doing – unless some outside force intervenes. While it’s true that something that isn’t moving will tend to stay that way, that’s only half of the law. The other half says, “A body in motion will tend to stay in motion.”” (How to Use the Law of Intertia to Change Your Life)
Én af grundene til, at vi startede Tankebanken, var det mere eller mindre bevidste ønske om (i hvert fald for mit vedkommende), at forandre vores samfund på en række konkrete punkter, som især knyttede sig til den politiske magt, men også i forhold til almindelige menneskers hverdagsvalg. Vi ønskede at udvirke en forandring ikke bare hos selv os selv, men nok i endnu højere grad hos andre, som skulle være bedre til at gennemskue politikerne og være mindre materielle, for bare at nævne nogle eksempler.
Her har jeg så flere gange overvejet om vi i virkeligheden i det udgangspunkt har indbildt os en omnipotens, som vi formentlig ikke besidder. For hvordan skulle vi tre kunne udvirke en forandring hos en betydende del af f.eks. den danske befolkning?
“The moment an outside force changes non-movement to movement – or vice versa – is a “tipping point.””
Måske vi håbede/håber på, at vi kan udgøre et tipping point for en række bevægelser/tanker/mønstre i befolkningen generelt, dvs. at vi kunne være en udløsende faktor i forhold til at ændre én vane til en anden:
“As a coach I know that it takes 21 days to “install” a habit. Finally I made a deal with myself to take a walk every day for a few weeks. Not Monday, Wednesday and Friday. Every day. To keep track I put a big “W” on my wall calendar each day I’ve kept that promise to myself.”
…
“After about 3 weeks I didn’t have to use the calendar trick any more. Soon I wasn’t just walking, I was hiking nearly every day. The Power of Inertia had taken over and movement was now my new pattern. The calendar trick helped tip the Law of Inertia to my side. Those 5 minute evening walks helped too. Why? Because if something is moving, it will tend to keep moving.”
Forandring kommer ikke ud af den blå luft. Det man observerer som selve forandringen er vel bare “the tipping point”, som beskrevet ovenfor, men inden det punkt bliver nået har der allerede været en villet handling over lang tid. Det gælder kollektivt, såvel som individuelt. Hvis man, som vi gjorde ved Tankebankens start, ønsker at udvirke en kollektiv forandring, så bliver man nødt til at lede efter potentielle “tipping points”, dvs. vaner og mønstre, der allerede er en tæt på, kritisk masse af personer, der arbejder med, måske bare på et tankemæssigt plan, men der er nødt til at være noget at bygge videre på.
Det var vel det, som George Bush og Anders Fogh udnyttede i forbindelse med at få deres krige sat i søen. De koblede deres projekter op på nogle følelser og motivationer i befolkningen og fik dem overbevist om, at disse følelser kunne udreddes via krigene. Måske troede de selv på det eller også var de kyniske og manipulerede.
Dette er udmærket eksempel på, hvad man så kan gøre i sit forsøg på at få folk til at handle, nemlig at appellere til deres følelser. Spørgsmålet er om der er nogen bedre vej end det. Især intellektuelle har måske en ubevidst tro på, at man kan overtale folk ved hjælp af rationelle argumenter, men i sidste ende handler rationaliteten vel altid om at begrunde noget i behov (tryghed, velstand, kærlighed) og de respektive positive og negative følelser. Men, det hører et helt andet indlæg til.
Arkiveret under:Grundlagsdebat, Tankebanken
